Lejlighederne

Metropolis er fremtidens bolig i både udformning, muligheder og placering.

Lejlighederne er eksklusive og ligger størrelsesmæssigt mellem 89 og 237 m2 fordelt på 2-5 værelser. Lejlighederne er lyse og åbner op til himlen, havnen og byen. Farverne er klare og det omgivende vand tager naturligt del i den skulpturelle arkitektur. Den enestående udsigt over havnen, kanalerne og Amager Fælled kan enten nydes fra egne altaner eller fra fælles tagterrasser. Der er garageanlæg under bygningen og senest har Metropolis også fået sin egen marina.